Holdbeskrivelse 2009 - 2010


Målsætning:

Ringsted Svømmeklubs målsætning er, at fremme interessen for svømme- og vandsport.

Generelt om begynderhold

På dette niveau er undervisningen af børn præget af leg.  Hjælpemidler og rekvisitter anvendes i det omfang instruktørerne finder det nødvendigt.
Der er både instruktør og hjælpeinstruktør på nybegynder og begynder 1 - 2 hold.
Der undervises i det lille bassin.

For at give børnene den bedste undervisning, henvises forældre og andre til klublokalet eller caféområdet, som ligger i umiddelbart nærhed af svømmehallen. I ugerne 36 og 37 vil det være muligt for forældre at hjælpe børnene på begynderholdene i omklædningsrummene, for at vænne børnene til forholdene i svømmehallen. Efter uge 37 har forældre ikke længere adgang til omklædning eller svømmehal.

For alle hold:

Der vil i løbet af sæsonen være forskellige arrangementer ud over den egentlige undervisning. Eksempelvis kan nævnes: Svømmeopvisning, stævne og familiesvømning.
Information om sådanne aktiviteter formidles af instruktøren, samt på opslagstavlen ved indgangen.
Endvidere giver instruktørerne svømmerne mulighed for at tage svømmeprøver, når de skønner, det passer ind i undervisningen.
For at opnå det fulde udbytte af undervisningen, er det vigtigt at svømmeeleverne placeres på det rigtige niveau. Dette er instruktørerne naturligvis behjælpelig med, da ikke alle elever nødvendigvis vil have samme udviklingsforløb - nogle børn har brug for længere tid til at blive fortrolig med vandet - og den tid må de have, for senere at kunne lære den korrekte svømmeteknik.
Det skal sluttelig bemærkes, at der kan forekomme aflysninger af undervisningen, da svømmeklubben i løbet af sæsonen afholder stævner.

Nybegynder-hold

1. niveau i ”svømmeskolen”. her starter svømmeeleverne på minimum 5 år og som ikke tidligere har modtager undervisning.
Der undervises i starten i vandtilvænning gennem leg, flydeøvelser og andre fremadrettede øvelser, således at eleverne senere i "svømmeskolen" vil være fortrolige fortrolig med de grundlæggende forudsætninger for en korrekt indlæring af svømmearterne. Vi gør meget meget ud af at alle elever lærer baderegler og regler for opførsel i svømmehallen.
Herudover lærer eleverne rygcrawl- og crawlbenspark (plaskeben) og efterfølgende gennemgås de indledende øvelser til svømmearterne crawl og rygcrawl.

 Begynder 1-hold:

2. niveau i "svømmeskolen" Der arbejdes videre med stilarterne crawl og rygcrawl som sammensat svømning, herunder også vejrtrækningsøvelser. Endvidere undervises der i Butterfly-bevægelser - f.eks. gennem "delfinhop” og dykning med svømmefødder. Vi giver også eleverne mulighed for at svømme med tøj på. Vi mener det er en vigtig oplevelse eleven bør have i tilfælde af en ulykke hvor de falder i vandet med tøj på, f.eks. fra en båd. Vi arbejder med dykning og streamline. 

Begynder 2-hold:

3.niveau i "svømmeskolen" Der undervises fortsat med stilarterne crawl og rygcrawl. Butterfly bliver udbygget og der "snuses" til rygsvømning, især bensparket øves ved at ”tabe” underbenet. Vi arbejder også med at flyde og vandtrædning efterfulgt af dykning.

Let øvede-hold:

4. niveau i "svømmeskolen". Undervisningen foregår på tværs i 25 m bassinet. der undervises nu i alle 4 svømme-/stilarter. Undervisningen bliver langt mere stilart koncentreret/detaljeret. Der undervises ligeledes i dykning og hovedspring fra kant. Vi arbejder meget intensivt med brystindlæring.
På let øvede-hold skal man være forberedt på at der svømmes flere baner i et træk. Til dels pga. tilvænningen til næste hold (øvede børn) som foregår på langs i 25 m bassinet, men også pga. den lavere vandtemperatur. Fra dette hold rekrutteres svømmeelever til klubbens yngste konkurrencehold.

Ungdomshold:

Holdet er for unge som ikke har ambitioner om deltagelse på konkurrenceplan, men som til stadighed ønsker at holde svømmefærdighederne ved lige.
Der undervises fortsat i de 4 svømme/stilarter sideløbende med udbedring af teknik. På holdet arbejdes der meget med livredning og selvredning. Vi sigter efter at eleverne sidst på sæsonen forsøger sig med ”skolelivredderprøven”. Eleverne kan evt. fortsætte på klubbens livredderhold efter dette hold.

Forældre/børn-hold:

Holdet er et "forældre" og barn" hold. Dvs. at de i fællesskab leger og plasker via vandlege styret af instruktøren. Undervisningens målsætning er fortrolighed med vand samt at skabe interesse for vandaktiviteter hos barnet.
Holdet er ideelt for børn som er blevet for store til babysvømning og stadig for små til nybegynder-hold.

Vi prøver på holdet at introducerer eleverne til aktiv lytning, således de selv er klar til at starte på nybegynderholdet.

Voksne Begynder-hold

På dette hold undervises der onsdag aften i det lille bassin og onsdag formiddagen i 25 m bassinet.
Der kræves ingen forudsætninger for at tilmelde sig dette hold (ud over lysten til at blive fortrolig med vandet og lære at svømme). Undervisningen starter ligesom øvede begynder-hold med vandtilvænning og fremadrettede øvelser som grundlag for videre indlæring af korrekt svømning.
Hjælpemidler benyttes efter behov.

Motions-hold:

Holdet henvender sig til voksne som er i stand til at svømme minimum 25 meter uden pause.
Da der på holdet kan være stor forskel på svømmernes færdighedsniveau, kan instruktøren vælge at organisere holdet efter niveauet på banerne.

Svømningen foregår i en kombination af fastlagt undervisning og fri svømning.

Livrednings-hold:

Holdet henvender sig til motionister med interesse for bjærgning og livredning. Der undervises i såvel praktisk som teoretisk livredning, herunder trinvis førstehjælp på forskellige aldersgrupper, brug af genoplivningsudstyr.
Sideløbende med individuel svømning, da instruktørerne kan være optaget af dommervirksomhed må svømmerne kunne træne selvstændigt.
Øvede svømmere i klubben opfordres til at komme og tage bassin- eller livredningsprøve. Dette skal dog ske efter aftale med livredningsinstruktøren.

 
B- og Master-hold:

Master-holdet er et konkurrencehold for svømmere, som er fyldt 25 år og B-holdet for yngre svømmere, som er blevet for "gamle" til A- og Å-hold, men stadig ønsker at svømme flere gange om ugen.
Svømmerne skal være indstillet på at deltage i stævner og være villige til at yde en god træningsindsats.
Der svømmes 3 gange ugentligt.

Vandgymnastik-hold:

Der undervises hver onsdag formiddag i den lave ende af 25 m. bassinet, hvor voksne kan bunde.

Vand-aerobic-hold:

Der undervises hver mandag aften i den dybe ende af 25 m. bassinet. Der undervises bevidst i den dybe ende da men ikke kan bunde og derved opretholdes der en konstant høj puls, som øger blodomløbet og fedtforbrændingen.

 Se holdplanen med holdnumre og tider. Klik her