Her er en masse praktisk information inden næste uges sæsonstart for svømmeskolen i Ringsted Svømmeklub.
- Man starter den dag på ugen, man er tilmeldt (det kan ses på bekræftelsen, der er sendt på mail. Er man i tvivl, er man velkommen til at skrive til svoemmeskole@ringstedsk.dk).
- Tællemøllen er ikke åben i svømmeklubbens tid. Derfor skal I, når I kommer første gang, gå forbi tællemøllen og videre til den gamle indgang, hvor der overfor er en hvid dør, man kan gå ind ad. Derefter skal man gå til højre og kommer ned på den normale gang.
- Alle svømmere skal inden hver svømmegange vaske sig grundigt uden badetøj – også håret skal vaskes.
- Forældre må sidde i hallen første gang (uden mobiltelefoner). Anden gang og frem bedes I forlade svømmehallen og sætte jer i glasburet eller i vores hyggelig klubhus. Der vil i løbet af sæsonen komme besøges gang hvor forældre er velkomne til at se svømningen.
- Når man kommer ind i svømmehallen, skal man finde der, hvor ens hold starter. Er man i tvivl, spørger man en i en Ringsted Svømmeklub-trøje – de kan hjælpe en på vej til det rigtige sted.
- Vi ser gerne, at man er inde på kanten omkring 5 min. før (ikke meget før eller efter), for at give de bedste muligheder for, at alle bliver bedre til at svømme.
- Vi anbefaler, at man svømmer med svømmebriller – det er dog helt valgfrit.
- Kristian (Svømmefaglig leder) vil være i svømmehallen til at svare på spørgsmål og hjælpe med stort og småt hele den første uge.
