Voksen vandtilvænning
Dette hold er for voksne der ønsker at blive (mere) trygge i vand.
Undervisningen foregår i det lille bassin så man kan bunde og undervisningen foregår i rolige og trygge omgivelser.
Undervisningen tilpasses den enkelte deltager og der er god tid til at vænne sig til vandet.
Deltagerne på dette hold har typisk meget forskellige udgangspunkter. Det kan være folk der har været ude for traumer i vand, ikke lært at svømme som barn eller har brug for meget hjælp til at overvinde frygten om f.eks. ikke at holde fast i kanten hele tiden.
Voksensvøm
Et voksenhold med differencieret undervisning afhængig af niveau. Der vil være forskellige svømme programmer uanset om du er begynder, let øvet eller øvet.
Der er vejledning af en træner til dem der ønsker, det er også ok at komme og svømme noget selv.
Der er fokus på grundlæggende teknikker, tryghed i vandet og løbende udvikling, samtidig med at der skabes et motiverende og uformelt træningsmiljø. Holdet er ideelt for dig, der vil blive mere sikker i vandet, forbedre din kondition eller bare nyde svømning som motion.
